Kragskovhede Fængsel
Kragskovhede Fængsel er et åbent fængsel med 196 åbne pladser. Derudover er der et lukket afsnit med 50 pladser. De indsatte er mandlige fængselsdømte fra hele landet, men de fleste kommer fra Nord- og Midtjylland.
Fængslet ligger i et naturområde mellem Frederikshavn og Skagen. Fængslets medarbejdere har mange forskellige fagligheder: Fængselsbetjente, håndværkere, socialrådgivere, lærere, sygeplejersker m.v.
Kragskovhede Fængsel hører under Fængselskreds Vest. Du kan finde mere information om Danmarks Fængslers organisering på siden struktur.
Tilsynsrapport for Kragskovhede Fængsel 2026
Tilsynsrapport for Kragskovhede Fængsel 2025.
Undervisningsmiljøvurdering for skolen på Kragskovhede Fængsel.
Arbejde
Der er mulighed for, at de indsatte kan arbejde med landbrug, kvægbrug- og skovbrug, produktion af trævarer, bygningsvedligehold, rengøring og montage.
Kragskovhedes produktioner sælger følgende til både virksomheder og private:
Træværksted
Træværkstedet er udstyret med en maskinpark fortrinsvis beregnet til massivtræs-forarbejdning, men har også pladesav og bredbåndspudser. Værkstedet har malekabine.
Kragskovhedes træværksted tilbyder:
- Forarbejdning af træ og plader
- Fremstilling af alt fra vinduer til møbler
- Sprøjtemaling og lakering med vandbaserede produkter
Kontakt for tilbud: Telefon 72553034 eller mail kragskovhede.faengsel@dkf.dk
Montageværksted
Kragskovhedes montageværksted tilbyder alt inden for småproduktion:
- Ompakning – kontrol af produkter
- Påsætning af labels – stregkoder mv.
- Posepak – pakning i æsker
- Sorteringsopgaver mv.
- Samleopgaver – små produktion
- Folieringsopgaver
Kontakt for tilbud: Telefon 72553052 eller mail kragskovhede.faengsel@dkf.dk
Skovbrug
Kragskovhedes skovbrug tilbyder:
- Brænde i nåletræ , der er savet og kløvet i 25-30 centimeters længde
- Shelter, der er udført af solid ramme og beklædt med kalmarbrædder
- Kalmarbrædder der er 25mm.tykke sælges pr. meter
Kontakt for tilbud: Telefon 30451822 eller mail kragskovhede.faengsel@dkf.dk
Uddannelse
Der er også mulighed for at deltage i enten fuldtids- eller deltidsundervisning i følgende:
- AVU-fag: Dansk, matematik, engelsk, samfundsfag G, FED niveau
- IT på Basis
- FVU-fag: Dansk og matematik
- Desuden vil det være muligt at deltage i fjernundervisning på C-A niveau, EUD business og andre uddannelser, der tilbydes som online/fjernstudie.
Der gennemføres løbende AMU-undervisning i forskellige arbejdsmarkedsrelevante discipliner.
De indsatte har mulighed for frigang til uddannelse, hvis de opfylder frigangsbetingelserne
Behandling
Der er mulighed for ambulant behandling mod misbrugsproblemer i både åbent og lukket fængsel. Derudover er der i lukket fængsel mulighed for dagbehandling, og i åbent fængsel er der mulighed for døgnbehandling.
Behandlingen på Kragskovhede Fængsel drives i samarbejde med Hjulsøgård Fonden. Yderligere info fås ved indsættelse.
Besøg
Besøgstilladelse
Før du kan komme på besøg i fængslet, skal du have en besøgstilladelse. Du kan få en ansøgningsblanket fx i forbindelse med, at du afleverer din pårørende til afsoning. Den indsatte kan også få en ansøgningsblanket af personalet og sende til dig.
Ansøgningen skal være udfyldt tydeligt og underskrevet. Da ansøgningen indeholder mange personoplysninger opfordrer vi til, at du returnerer den via Digital Post eller som fysisk post.
Tidsbestilling
Det er den indsatte, der bestiller tid til besøg og giver besked om, hvornår det er.
Besøgstider
Åben afdeling:
Hverdage: kl. 16.00-19.00
Weekend og helligdage: kl. 9.00-12.00 og 14.30-18.30
Lukket afsnit:
Mandag og fredag: kl. 16.00–19.00.
Weekend og helligdage: kl. 11.00 – 15.00, 16.00 – 19.00.
Isolationsafsnit:
Onsdag: Kl. 15.00 – 17.00.
OBS – du skal medbringe fysisk billedlegitimation ved alle besøg i fængslet. Børn under 15 år skal medbringe sundhedskort eller dåbsattest. Medbringer du ikke korrekt legitimation, vil besøget ikke blive gennemført.
I særlige tilfælde gives kun tilladelse til overværet besøg. Disse foregår i fængslets åbne afdeling om onsdagen. I tilfælde af overværet besøg må der ikke være fysisk kontakt imellem indsatte og besøgende. Dette gælder også børn, der er med til det overværede besøg.
Flere oplysninger om besøg
Du kan læse mere om reglerne for besøg her: Vejledning til besøgende på Kragskovhede Fængsel.
Videosamtale mellem indsatte og børn
Børn mellem 0 og 17 år har mulighed for at have videosamtaler med en indsat forælder. Du kan læse mere om dette i denne folder: Tilbud om videosamtale mellem børn og indsatte forældre.
Ansøgningsskema kan du få udleveret på fængslet, eller den indsatte kan sende et skema til dig.
Samtaletider
Åbent fængsel:
Mandag til fredag: 16.30-17.00, 17.15-17.45 og 18:00 – 18:30
Lukket fængsel:
Mandag til fredag: 16.30-17.00 og 17.30-18.00
Weekender: 12.30-13.00, 13.30-14.00, 16.30-17.00 og 17.30-18.00
Overførsel af penge til indsatte
Hvis du vil indbetale penge til en indsat, skal du bruge Danmarks Fængslers indbetalingsløsning.
Ny afsoner
Gode råd til nye afsonere
Når du ankommer til fængslet, skal du medbringe fysisk billedlegitimation og din indkaldelse til afsoningen.
Hvis du er indkaldt til retsmøder eller har aftaler med sygehus eller andre offentlige instanser i perioden, hvor du skal afsone, er det en fordel at medbringe indkaldelsen. Du kan også med fordel forsøge at få flyttet en eventuel aftale med sygehuset til efter afsoningen.
Medbring gerne din kodeviser til MitID og din lejekontrakt på din nuværende bolig.
Det er en god idé at skrive adresse og telefonnumre på nærmeste pårørende ned på et stykke papir, da du ikke har adgang til din mobiltelefon under afsoningen.
Hvis du ankommer til afsoning med offentlig transport, skal du ikke medbring mere, end du selv kan bære. Du skal gå ca. 2 km fra Jerup Station til fængslet.
Modtagelsen i fængslet
Ved ankomst til fængslet skal du henvende dig i portbygningen. Her skal du identificere dig med fysisk billedlegitimation og din indkaldelse til afsoning.
De ting du har medbragt, vil herefter blive gennemgået af personalet. Du vil blive fysisk undersøgt og muligvis blive bedt om at afgive urinprøve.
Hvis du skal afsone i lukket fængsel, vil du efter modtagelsen blive kørt af personalet til vores lukkede fængsel, og personalet her vil vise dig hen til din stue. Skal du afsone i åbent fængsel, vil du blive vist til en stue på vores modtagelsesafdeling. I både åbent og lukket fængsel skal du som udgangspunkt bo på dobbeltstue.
Personalet vil orientere dig om reglerne i fængslet og give dig relevante papirer. Du vil også få en orientering af personalet om blandt andet kontaktperson, handleplan for din afsoning, husorden og adgang til sundhedsfagligt personale.
Hvad må nye afsonere have med til afsoning?
- 1 karton cigaretter eller 10 dåser snus eller 1 dåse rulle tobak (uåbnet) samt 1 ks. Filtre (uåbnet).
- Nydelsesmidler i uåbnet stand for 250 kr. Det kan eksempelvis være slik, chips, nødder, chokolade eller proteinbarer
- Tøj og toiletartikler svarende til ca. 1 stor flyttekasse.
- Barbermaskine og hår-trimmer. Strømtilførslen må ikke være USB-C og USB.
- Kontanter, som vil blive indsat på Klientkonto 2.
- Analogt armbåndsur og vækkeur. Ingen former for digitale ure er tilladt.
Ved afsoning i åbent fængsel må der desuden medbringes et simkort, da der adgang til en mobiltelefon ophængt på cellen (ikke smartphone).
Hvad må nye afsonere ikke have med til afsoning?
- Mad og drikkevarer
- Elektronik med varmeelementer (føntørrer og glattejern mv.)
- Apparater med bluetooth og USB.
- Værdigenstande på en værdi af over 3.000 kr. (F.eks. dyrt mærketøj, dyre ure og smykker mv.)
- Dyne og pude
- Træningsudstyr.
- TV, spilkonsoller og lign.
- Skyllemiddel, vaskepulver, duftspray og lignende.
- E-cigaretter og Puff-barer.
- Proteinpulver – kreatinpulver og lignende.
Alle medbragte genstande må fylde 2½ flyttekasse. Idet alle genstande på cellen skal kunne være i tre flyttekasser.
Ved afsoning i lukket fængsel er det derudover ikke tilladt at medbringe følgende:
- Spraydåser (f.eks. hårlak, deodorant mv.)
- Produkter, der indeholder sprit (fx parfumer o.lign.)
Sundhed og medicin
Hvis du får lægeordineret medicin, skal du medbringe dette, så du har nok til de første par dage af din afsoning. Medbring eventuelt relevante sundhedspapirer.
Almindelig håndkøbsmedicin må ikke medbringes. Ved behov kan du få dette udleveret i fængslet.
Uåbnede nikotin-produkter (fx tyggegummi) må gerne medbringes, men de skal godkendes af vores sundhedsfaglige personale.
Generelt om afsoning
Kragskovhede Fængsel har 211 pladser. Der bliver indsat 800 personer om året.