Skolen i Storstrøm Fængsel
Skolen i Storstrøm Fængsel står for uddannelse af fængselsbetjente og værkmestre til fængsler og arresthuse samt transportbetjente.
Skolen ligger ved Storstrøm Fængsel. Eleverne på skolen kommer derfor tæt på virkeligheden i fængslet fra første skoledag.
Skolen i Storstrøm Fængsel er den ene af Danmarks Fængslers tre permanente skoler, derudover er der pop up-skoler rundt omkring i landet. De to andre permanente skoler er skolen i Birkerød og skolen i Møgelkær. Alle skolerne i Danmarks Fængsler en del af Kreds Vest, Uddannelse og Kompetenceudvikling.
Skolens hovedopgaver
Skolen i Storstrøm Fængsel har til hovedopgave:
- at uddanne fængselsbetjente og værkmestre til fængsler og arresthuse.
- at uddanne transportbetjente til transport af arrestanter og bevogtningsopgaver.
- at drive merituddannelse til fængselsbetjent for transportbetjente og værkmestre.
Faciliteter
Skolen har et godt undervisningslokale og grupperum. Desuden har eleverne mulighed for at få adgang til gode træningsfaciliteter og rum til sociale aktiviteter. Endelig kan eleverne anvende den gode kantine, der er i Storstrøm Fængsel, hvor det er indsatte, der er beskæftiget i køkkenet.