Transport og Bevogtning Hobro
Danmarks Fængsler har ansvaret for transporten, når dømte og varetægtsarrestanter skal transporteres, for eksempel til retsmøder eller lægebehandling. I alt står Danmarks Fængsler for omkring 18.000 af disse transporter om året. Arbejdet udføres af Danmarks Fængslers transport- og bevogtningsenheder.
Alle transportbestillinger modtages i København og fordeles til de relevante transport- og bevogtningsenheder i København, Kolding, Hobro og Ringsted. Det er alene politiet, som kan bestille og afbestille kørsler. Det betyder, at arresthuse, fængsler og andre eksterne samarbejdspartnere skal bestille via politiet og deres transportkoordinatorer.
Transportenheden hører under Fængselskreds Øst. Du kan finde mere information om Danmarks Fængslers organisering på siden struktur.