Gå til indhold
Danmarks Fængsler

Udrejsecenter Kærshovedgård

Billede af Udrejsecenter kærshovedgård

Danmarks Fængsler driver to udrejsecentre for afviste asylansøgere, mennesker, der er udvist ved dom, samt mennesker på tålt ophold: Udrejsecenter Sjælsmark i Nordsjælland og Udrejsecenter Kærshovedgård i Midtjylland.

Udrejsecentrene er åbne centre med døgnbemanding, videoovervågning og adgangskontrol. Beboerne er ikke frihedsberøvede og kan derfor frit komme og gå på centret. Beboerne vil dog som udgangspunkt være underlagt såkaldt opholdspligt. Det betyder, at de har pligt til at bo og overnatte på centret.

Danmarks Fængsler driver udrejsecentrene på vegne af Udlændingestyrelsen. Opgaverne i relation til sundhedsbetjening, undervisning og aktivering løses af Røde Kors, og Danmarks Fængsler samarbejder herudover med både Politiet og Hjemrejsestyrelsen, som ligeledes er til stede på matriklen.

Udrejsecenter Kærshovedgård hører under Fængselskreds Vest. Du kan finde mere information om Danmarks Fængslers organisering på siden struktur.