Nyborg Fængsel og Arrest
Nyborg Fængsel og Arrest er et lukket fængsel med plads til 336 indsatte. Der er fællesskabspladser, uddannelsespladser, behandlingspladser og udvisningspladser samt arrestpladser i en særskilt arrestafdeling.
Nyborg Fængsel og Arrest er opført i 1913. Der er ca. 225 medarbejdere, hvoraf der er 140 fængselsbetjente, og omkring 30.000 kvadratmeter under tag.
Nyborg Fængsel og Arrest hører under Fængselskreds Vest. Du kan finde mere information om Danmarks Fængslers organisering på siden struktur.
Beskæftigelse
I Nyborg Fængsel er der flere beskæftigelsesmuligheder:
Lager/depot, rengøring, have, park og servicehold, grafisk værksted, montageværksted, småfag på celle og bygningsvedligeholdelse (tømrer, murer, maler, smed og elektriker).
Desuden er der ismejeri, (TUFF FOOD) som sælger til eksterne parter.
Fødevarestyrelsen besøger os, ligesom alle andre virksomheder som arbejder med fødevarer.
Kontrolrapporterne kan tilgås på følgende link: https://www.findsmiley.dk/735222
Uddannelse
Der er mulighed for at få FVU i dansk og matematik, AVU, selvstudium HF eller handelsskolefag, AMU-kurser i svejsning, førstehjælp, køkkenhygiejne og madlavning, EUD-kokkeforløb og sommerskole i kreative fag.
Behandling
På Nyborg Fængsel kan man komme i forskellige former for behandling for afhængighed af euforiserende stoffer, spil, mad, chokolade, sex m.m. Fængslet har voldsforebyggende behandling og kognitive behandlingsprogrammer – kognitivt færdighedsprogram, Booster og Anger Management.
Besøg
Besøgsanmodning
Før du kan bestille tid, skal du ansøge om tilladelse til besøg. Ansøgningsskema kommer fra den indsatte og sendes i udfyldt stand til fængslet, mærket “Besøgsafdelingen”.
Du skal ringe til besøgsbestillingen, se herunder.
Besøgsbestilling og afbud
Tlf. 7255 2600 – tryk 1 for besøgsbestilling.
Mandag, onsdag og torsdag kl. 10.00-12.00
Onsdag og fredag eftermiddag kl. 17.00-18.00
Besøgsbestillingen er lukket den 5. juni. Besøgsbestillingen er lukket på alle helligdage.
Fremvisning af billed-ID ved besøg
Pas, kørekort, borgerkort eller opholdstilladelse skal fremvises ved besøg. OBS! Mobilapp. kørekort er ikke gyldigt billedlegitimation på Nyborg Fængsel.
Ved børn under 15 år skal der fremvises dåbsattest eller sundhedskort.
Alle besøgende skal kunne fremvise en gyldig besøgstilladelse ved ankomsten, enten i papirform eller digitalt. Dette gælder også babyer og børn. Medbringes besøgstilladelsen ikke vil man blive afvist.
Din besøgstilladelse er personlig. Den er gældende i et år, og herefter skal du søge på ny. Du er selv ansvarlig for at søge igen.
Besøgstider
Besøget til de almindelige fængselsafdelinger er lukket mandag, onsdag og fredag
Alle fængselsafdelinger:
- Mandag, tirsdag og torsdag: kl. 15.30-18.00, 16.00-18.30, 16.30-19.00
- Lørdag, søndag og helligdage: kl. 09.00-12.00, 09.45-12.45, 10.30-13.30
Fokusafdelinger:
Onsdag og fredag: kl. 16.30-18.30
Lørdag, søndag og helligdage: kl. 10.30-13.30
Arresten Ndr. 0,1-2:
- Mandag og torsdag: kl. 13.30-16.30
- Tirsdag, onsdag og fredag: Lukket
- Lørdag, søndag og helligdage: kl. 10.30-13.30
Arresten Ndr. 3-4:
- Mandag og torsdag: kl. 14.00-17.00
- Tirsdag, onsdag og fredag: Lukket
- Lørdag, søndag- og helligdage: kl. 10.00-13.00
Besøgslejligheder, familier og børn
Fængslet har to besøgslejligheder, hvor indsatte kan få besøg af deres pårørende i op til 48 timer. Besøgslejlighederne er et ekstra tilbud for indsatte med en dom på 5 år eller derover, samt forvaringsdømte for at styrke kontakten mellem indsatte og nærmeste pårørende.
Der kan kun opnås tilladelse til lejlighedsbesøg med nærmeste pårørende.
Den indsatte søger om besøgslejlighed internt i fængslet.
Medicinregler:
Pårørende, der skal til lejlighedsbesøg, som har egen medicin med, skal være opmærksomme på, at medicin skal være i originalindpakning og påført label med fulde navn og dosering.
Tre medarbejdere er børneansvarlige og inviterer et par gange om året indsatte og deres børn til arrangementer. Det kan eksempelvis være til bagedag, juletræsfest og lignende.
Overværet / rudebesøg:
- Overværet / rudebesøg er af max. 1 times varighed.
- For varetægtsfængslede i arresten, aftales tidspunktet med politiet.
- For afsonere aftales tidspunktet med afdelingens Enhedsleder.
- Rudebesøg bestilles via besøgsbestillingen – et rudebesøg erstatter et almindeligt besøg dog max.
- af 1 times varighed.
- Man skal have en godkendt besøgstilladelse for at komme til overværet / rudebesøg.
Besøgsportalen
Besøgsportalen er en digital service til booking af besøg for pårørende til indsatte. Portalen er endnu ikke færdigudviklet og er derfor på nuværende tidspunkt kun tilgængelig for et begrænset antal pårørende. Portalen vil gradvist blive åbnet for flere pårørende. Er du pårørende til en indsat i Danmarks Fængsler og har en gyldig besøgstilladelse, vil du modtage besked i Digital Post, når du har adgang til booking via Besøgsportalen
Overførsel af penge til indsatte
Hvis du vil indbetale penge til en indsat, skal du bruge Danmarks Fængslers indbetalingsløsning.
Generelt om afsoning
Nyborg Fængsel er opført i 1913. Der er ansat 225 medarbejdere, og der er plads til 312 indsatte og varetægtsfængslede.