Gå til indhold
Danmarks Fængsler

Horserød Fængsel

Billede af Horserød Fængsel

Horserød er et åbent fængsel med 67 pladser.

Fængslet modtager mandlige dømte fra Sjælland uden for Storkøbenhavn. Hvis der er særlige hensyn kan mandlige dømte fra København også afsone i fængslet. Der er en fællesskabsafdeling, en uddannelsesafdeling og en afdeling for misbrugere med både behandling og efterbehandling.

Fængslet ligger i Horserød Hegn, nær Helsingør i naturskønne omgivelser. Fængslet blev taget i brug som fængsel i 1947. Det er et barakbyggeri opført i 1917 oprindeligt til brug for russiske, tyske og østrigske krigsfanger efter 1. verdenskrig.

Horserød Fængsel hører under Fængselskreds Øst. Du kan finde mere information om Danmarks Fængslers organisering på siden struktur.

Læs tilsynsrapport for Horserød Fængsel her.

Arbejde

  • Drift og vedligeholdelse af bygninger
  • Grønne områder

Nogle indsatte kan få tilladelse til at arbejde uden for fængslet.

Uddannelse

  • Forberedende voksenundervisning (FVU)
  • Almen voksenundervisning i dansk, engelsk, matematik og edb (AVU)

Nogle indsatte har tilladelse til at deltage i undervisning uden for fængslet.

Behandling

  • Misbrugsbehandling via Novavi. Primær-, efter- og ambulant behandling
  • Støtte og motivation til substitutionsbrugere
  • Det kognitive færdighedsprogram
  • Prison Smart
  • Anger Management (vredesprogram)

Besøg

Besøgstilladelse

Før du kan bestille tid, skal du ansøge om tilladelse til besøg. Børn under 18 skal have fuldmagt fra den/dem, der har forældremyndigheden.

Fuldmagt for børn og unge 0-18 år.

Tidsbestilling

Den indsatte bestiller tid til besøget .

Besøgstider

Mandag-torsdag:  15.00-20.00
Fredag: 16.00-20.00
Lørdag: 10.00-20.00
Søn- og helligdage: 10.00-19.00

Overførsel af penge til indsat

Indlevering af genstande

Du kan indlevere genstande til dine pårørende.

Genstande der kan indleveres: Tøj, fjernsyn på op til 32 tommer, bøger, personlige papirer, tæpper op til 1m2

Genstande der IKKE kan indleveres: Madvarer, drikkevarer, medicin, håndkøbspræparater, elektronik med Bluetooth eller Wi-Fi, puder, dyner

De ovenstående lister er ikke udtømmende, men en rettesnor. Er du i tvivl, så spørg personalet.

Åbningstiderne for indlevering er:

Mandag 08:00-19:00

Tirsdag 08:00-19:00

Onsdag 08:00-19:00

Torsdag 08:00-19:00

Fredag 08:00-14:00 og 16:00-19:00

Lørdag 08:00-19:00

Søndag 08:00-19:00

Horserød Fængsel er et åbent fængsel, som er kendetegnet ved de røde barakbygninger.

Luftfoto af Horserød Fængsel
67 pladser
8 km fra Helsingør
7 timers besøg om ugen